Formel 1, Spa-Francorchamps, August 2000

Dette er en beskrivelse af oplevelserne som tilskuer til Formel 1-løbet på den belgiske bane Spa-Francorchamps den 27. august 2000. Deltagerne er 12-årige Vibe Smed og hendes far Peder Madsen. Vi deltog i FDM's tur sammen med ca. 60 andre motorsportsentusiaster.

Vi har samlet nogle fotos o.a. fra turen her, så man kan danne sig et indtryk af begivenhederne. Billederne er taget med et Kodak DC290 digital-kamara, og er på ingen måde professionelle. De bærer præg af, at bilerne passerer med en meget høj hastighed på mere end tohundrede kilometer i timen, og det er således svært at få et tydeligt billede af dem.

Vi havde pladser ved Eau Rouge-svinget, som ses nedenfor i en situation fra løbet.

Som det kan ses på billedet, så er Eau Rouge et interessant sving. Bilerne accellererer for fuld kraft hen ad en langside, før de foretager et lille drej til venstre. Straks efter drejes der til højre, samtidig med at det går stejlt op ad. Idet stigningen slutter drejes der til venstre igen, og ved dette sving har bilerne på grund af afslutningen af stigningen et meget beskedent vejgreb. Kun de dygtigste og dristigste kørere tager Eau Rouge 'flat out', d.v.s. med fuld fart. En af disse kørere er Jacques Villeneuve, som sidste år havde en voldsom afkørsel i dette sving. I år begik ingen kørere fejl i Eau Rouge, som indebar havari.

Skulle du have nogle kommentarer eller bemærkninger til beretningen, så skriv her. Vibe Smed dyrker selv motorsport, se hendes web-site her.