Familiens oprindelige website blev skabt hos det amerikanske selskab CompuServe på adressen http://ourworld.compuserve.com/homepages/PMadsen men den er ikke længere tilgængelig. Den blev lavet efteråret 1995, mest fordi det kunne lade sig gøre via CompuServe, som vi havde et abonnement hos via arbejdet.
Siden var helt enkel med en hvid baggrund og et indscannet foto af familiens kvindelige medlemmer siddende i en sofa. Det var ganske avanceret på det tidspunkt at have billeder på en web-side, så der var en tekst, som gjorde opmærksom på, at billedet var taget af en professionel fotograf.